Early bird
Testing

L'Education Nationale

Autentisk fransk bistro med klassiske franske retter i hjertet af KBH.

L'Education Nationale

Indre By

Autentisk fransk bistro med klassiske franske retter i hjertet af KBH.


"Bienvenue en France!" Det kan man straks fristes til at udbryde, når man træder indenfor hos L’education Nationale på Larsbjørnsstræde. Restauranten har eksisteret i Københavns smalle gade i snart 20 år og er lidt af en institution i det københavnske restaurationsliv. Ideen har fra starten været at give københavnere mulighed for at spise og hygge sig på en rigtig fransk bistro, som netop man finder dem i Lyon eller i de mindre turistede områder af Paris. Det er lykkes så godt, at mange af de herboende franskmænd er blandt stamgæsterne. Køkkenchefen er fransk, fra Bretagne, ligesom flere af tjenerne er franske. Maden bliver serveret i relativt store portioner og bringes til bordet i rygende varme orange Le Creuset-kasseroller. På menuen finder man velkendte og veltillavede franske klassikere som moules marinières, tatar, boullabaise, løgsuppe, confit og crème brûlée; og man kan ligeledes glæde sig til at smage autentiske specialiteter, hentet hjem fra lokale områder i Frankrig. Stemningen og det æstetiske udtryk er gennemført fransk lige fra den charmerende franske musik til den hyggelige indretning, der er afslappet og helt nede på jorden. Her sidder man tæt ved små borde belagt med røde/hvide-ternede duge, der går godt i hånd med det folkelige franske bondekøkken. Maden, stemningen og den rustikke indretning går i ét om en spiseoplevelse, der nærmest ikke kan blive mere fransk. Sving forbi L'Education Nationale og forkæl din indre frankofil med et solidt fransk måltid.

Se vores guides Restauranter Indre By - 15 suveræne "value for money" restauranter! Guide 2019: 15 af de bedste franske restauranter i København