
The Olive
Top 10 placering på TripAdvisor og anbefalet i Lonely Planets rejseguide.
The Olive
Indre By
Top 10 placering på TripAdvisor og anbefalet i Lonely Planets rejseguide.
Derfor skal du spise her:
- Smagshits til den brede smag
- Uformel, romantisk hygge
- Travellers' Choice 2020 og top 10 placering på TripAdvisor
- Værd at rejse efter - anbefales i Lonely Planet
Solidt kokkehåndværk og lokale råvarer
Træd indenfor hos The Olive Kitchen & Bar, som leverer sikre smagshits af høj kvalitet. Nøgleordet er ‘hjemmelavet’, og der er et solidt kokkehåndværk bag det internationale menukort og dertil gode, friske, lokale råvarer.
Spisekortet byder bl.a. på hjemmelavede pastaretter, risotto, veltilberedte fiskeanretninger og for kødelskeren: møre udskæringer som en flank steak á la The Olive.
De varmeste gæsteanbefalinger
På TripAdvisor modtager The Olive ’Travellers Choice 2020’, placerer sig på en 8. plads ud af godt 2000 restauranter i byen og dertil siges der:
"Virkelig god og kompetent service. Maden overrasker og vi skal helt sikkert tilbage hertil igen. Ved servering forklarede tjeneren om de lækre retter.”
"Maden var fantastisk. Flot anrettet, velsmagende og i passende portioner.”
Uformelle, hyggelige rammer
I hjertet af Indre By, på Nørregade, bydes du indenfor i atmosfæriske rammer, der bl.a. understøttes af den hyggelige indretning. The Olive er en moderne restaurant, der har et romantisk vibe. Looket er rustikt med mørkt interiør, bindingværk, olivenfarvede murstensvægge og rå og detaljerede brædder, der dekorativt pryder væggene og baren.
Læn dig afslappet tilbage i stolen og oplev en familiær og personlig servicering, der sørger for en uformel, hjemlig restaurantoplevelse.