Early bird
Testing

Restaurant Kompasset

Klassisk dansk køkken i Nyhavn med et moderne twist. 4 stjerner i Børsen.

Restaurant Kompasset

Indre By

Klassisk dansk køkken i Nyhavn med et moderne twist. 4 stjerner i Børsen.


Den danske klassiker får et moderne, kulinarisk twist

Ordene smørrebrød og Danmark hører unægteligt sammen. Hos Restaurant Kompasset ligger man en ære i at give de højtelskede smørrebrødsklassikere et moderne og eksotisk twist.

Rejer fra klippeøen Smögen oppe nord for Göteborg dekoreres med paprikamayo og bitter brøndkarse. Karrysilden tilføjes syltede perleløg, sennepskorn, knasende boghvede og korianderkarse. Tatar på okseinderlår pyntes med aioli, sort hvidløg og æggeblomme. Rødspætteflletten smørres med mango-mayo, boghvede, gulerødder og fennikelblade.

Menukortet byder dog ikke kun på smagsmættede smørrebrødsoplevelser, men også varme retter som f.eks. tarteletter og grillet oksefilet.
 

4 stjerner i Børsen

Kompasset får 4 flotte stjerner af den anerkendte madanmelder Ole Troelsø fra Børsen, der imponeres.

"Nyhavn har fået endnu en restaurant med fokus på høj kvalitet, og der er smørrebrød i højsædet”.
 

Restaurant med beliggenhed

Restaurant Kompasset er opkaldt efter sin beliggenhed i Nyhavn 65, hvor bygningen tidligere var ejet af sejl, flag- og kompasmagere.

Omgivelserne er lyse og lækre, moderniseret med stillig og elegant indretning, hvortil der er udsigt over den velbesøgte og charmerende havn.