
Dumpo
Tidl. Pluto & Gorilla team bag unikt spisekoncept med smagsindtryk fra alle verdenshjørner.
Dumpo
Vesterbro
Tidl. Pluto & Gorilla team bag unikt spisekoncept med smagsindtryk fra alle verdenshjørner.
Derfor skal du spise her:
- Gastronomisk Snackery-koncept med delevenlige retter
- Team fra bl.a. Gorilla, Pescatarian og Marv & Ben
- Smagsindtryk fra alle 4 verdenshjørner
- Fokus er bæredygtighed og lokale råvarer
- Skål i sofistikerede cocktails og solide naturvine
Grænseløs madoplevelse
Besøg Dumpo og få en unik smagsoplevelse af et garvet team. Deres menukort krydser grænser - ikke kun geografisk, men også sensorisk. Her i køkkenet udfordrer man de konventionelle smagssammensætninger og stræber efter at skabe kulinariske, legende mesterværker. Der bruges lokale råvarer og tænkes i grønne, bæredygtige baner uden at være en vegetar-restaurant.
Få en ‘snackery’ spiseoplevelse med menukortets lækre delevenlige retter, hvor alle verdenshjørner bidrager med smagsindtryk.
God kritik af mad og service
Besøgende hos Dumpo har anmeldt på Google:
"Betjeningen er venlig og imødekommende.”
"Super smagfuld mad."
“En fremragende restaurant til social spisning. De skifter jævnligt menuen, men du kan regne med, at den altid er fremragende."
“Fra det øjeblik, jeg gik ind, var atmosfæren varm og indbydende.”
Vesterbros charmerende snackery
Tag forbi Sønder Boulevard og besøg Dumpo, der stræber efter at gøre hvert besøg til noget helt særligt. Rammerne er underspillede, men emmer af atmosfære. Oliventræer og bænke udenfor indbyder til hyggelige sommeraftener i solen, mens indretningen indenfor bærer præg af rustik-hygge med masser af træ og street-art kunst.
Du sidder ved rå træborde med sirlig borddækning og vindueskig. Fra loftet hænger ampler ned med grønt, og ved alle flader pynter høje, detaljerede vægpaneler, der ender ud i den moderne bar.
Herfra kan du skylle herlighederne ned med en af bartenderens populære cocktails eller nyde solide kvalitetsvine fra f.eks. Frankrig, Italien eller Australien.