
Midori - Izakaya & Sake
Japansk inspireret gastropub-koncept og moderniseret madoplevelse - rig på umami.
Midori - Izakaya & Sake
Indre By
Japansk inspireret gastropub-koncept og moderniseret madoplevelse - rig på umami.
Derfor skal du spise her:
- Inspireret af de japanske gastropubs
- Grønt køkken
- Travellers' Choice 2020 på TripAdvisor
Et grønt koncept
Midori betyder ‘grøn’ på japansk. Og det er netop hvad restaurant Midori - Izakaya and Greenery er. Her på Grønnegade er indretningen minimalistisk, hvor lyse træborde indhylles i vildtvoksende planter og skaber små, grønne oaser. Det kulinariske spisekort supplerer det ‘grønne’ med flere vegetariske retter.
Oplevelserne anmeldes
Ud af godt 100 anmeldelser på TripAdvisor vurderes Midori til 4,5 ud af 5 og får rosende ord med på vejen:
"Vi fik otte retters menu og sake tasting. En fantastisk og velsmagende oplevelse med nye smage, variation og rigtig god introduktion gennem de mange retter, så vi kunne få den bedst mulige oplevelse. Alt i alt en virkelig stor fornøjelse.”
Japansk gastropub
Izakaya er Japans svar på en hyggelig kro, gastropub, hvor lokale samles og nyder et par små delevenlige retter over en dugfrisk tår øl fra større eller mindre bryggerier, et glas vin eller en japansk sake.
Spis tapas lignende retter - små, varierende serveringer med nytænkende sammensætninger af ingredienser bliver løbende placeret foran dig og stimulerer dine smagsløg med både surt, sødt, salt, bittert og naturligvis; umami.