Early bird
Testing

Charlottenlund Fort

I historiske lokaler med maritim udsigt får du delikat fransk-nordisk spise.

Charlottenlund Fort

Storkøbenhavn

I historiske lokaler med maritim udsigt får du delikat fransk-nordisk spise.


På Strandvejen, nord for København, er Charlottenlund Fort velplaceret under grønne og maritime rammer.
Tager man de historiske briller på, blev byggeriet af fæstningen påbegyndt tilbage i 1886. Her fik fæstningen navnet Charlottenlundbatteriet og først under ombygningen i 1910, fik fortet navneforandring til det nuværende navn, Charlottenlund Fort.

Langs fortets fæstning er der i dag stadig mulighed for at se de store kanoner, der var kampklar under 1. verdenskrig, og som forsvarede København mod fjender fra Sundet. Fortet er i dag velbesøgt, og kombinationen af historie og grønne rammer tiltrækker københavnerne.

Gå en tur langs voldgraven eller nyd udsigten til Øresund. Området giver mulighed for masser af fri liv med vind i håret - tag en tur på stranden, camper i området eller nyd restaurantens lækkerier.

I mere end 30 år har fortet givet delikate madoplevelser, og med den seneste renovering tilbage i 2009, står Charlottenlund Fort som en moderne restaurant med en storslået udsigt til grønne arealer og det åbne hav.
Restauranten er en del af fæstningen, og fra luften gemmer herlighederne sig under et græs- og mosbeklædt tag, som værende en del af højen. Mod vandet står glasfacaden skarpt og sender et dejligt lys ind i restaurantens lokaler. Her er åbent og en uformel atmosfære, trods en mere spartansk og stringent indretning. Den mørke cognac-farvet endevæg giver ro og varme til lokalet, og der skrues ekstra op for hygge, når pejsen tændes.

Nyd smagen af et fransk-nordisk køkken, der går hånd i hånd og sender delikate anretninger fra kokkens kreative hånd ud til dit bord. Hos Restaurant Charlottenlund Fort er det sæsonbetonede råvarer, der anvendes. Køkkenchefen, Kasper Arnoldi, stræber efter et varieret menukort fuld af smag. Her er friske fiskeretter med årstidens garniture og saftige bøffer med sauce og tilbehør, der har fået et twist af de moderne køkkenteknikker.

Kasper Arnoldi og Jan Michelsen er kompagnoner og ejere af Restaurant Charlottenlund Fort, og driver også den populære restaurant, Den Lille Fede, i Indre By. De to herre ved om nogen, hvordan man sikrer en god madoplevelse med stemningsfulde rammer.

Læg vejen forbi Charlottenlund, vi håber, du vil nyde mad såvel udsigt - og siger velbekomme.

Se vores guides
Guide 2019: 15 af de bedste franske restauranter i København
Guide 2019: 12 af de bedste danske/nordiske restauranter i København