Rosé Rosé
Stemningsfuld fransk bistro på en af Københavns mest centrale adresser
Rosé Rosé
København
Stemningsfuld fransk bistro på en af Københavns mest centrale adresser
Derfor skal du spise her:
- Fransk bistromad
- Central og stemningsfuld placering på Store Kongensgade
- En af Københavns dejligste gårdhaver i sommerhalvåret
- Drevet af trio med stor erfaring fra bl.a. Bistro Boheme
Fransk bistro i indre by
Rosé Rosé København slog sine døre op i oktober 2023. Beliggende på den charmerende adresse Store Kongensgade 62, placeret mellem Kongens Nytorv, Amalienborg og Marmorkirken, finder man denne yderst stemningsfulde restaurant. Dens placering i hjertet af København tilfører en unik atmosfære som både lokalbefolkningen og andre besøgende kan nyde godt af.
Menuen hos Rosé Rosé København fejrer fransk bistromad. Til frokost tilbydes der et udvalg af smørrebrød samt klassiske franske bistroretter, mens aftenmenuen omfavner sæsonbetonede tavleretter og bistromåltider, der skifter med årstidernes gang.
Erfaren trio står bag
Bag Rosé Rosé står et team af erfarne kræfter i restaurationsbranchen: Peter Crone, uddannet kok med erfaring fra blandt andet Klampenborg Galopbane og Kokkedal Slot, Lars Broberg, tidligere ejer af Tapasbaren og direktør for Hallernes Smørrebrød, samt Bo Bjerrum Hansen, der ejer flere restauranter i Nyhavn og er medejer af Bistro Boheme.
Deres ekspertise lover en kulinarisk oplevelse, der både er autentisk og nyskabende.
Elegant hygge og festlige weekender
Atmosfæren i restauranten er en rigtig god blanding af elegance og hygge med god akustik og stilfuldt indrettede områder. Restauranten har et særskilt område med hvide duge og polerede glas, og et mere uformelt barområde med høje borde og barstole, hvilket gør restauranten velegnet til alt fra en afslappet frokost til en festlig aften. Torsdag, fredag og lørdag er der ekstra festlig stemning, med skønne cocktails og højt humør.
Restauranten skiller sig også ud med sin charmerende gårdhave, som åbner i foråret. Den dejlige gårdhave er som en oase i byen, udstyret med parasoller, behagelige udemøbler og et rigt udvalg af planter og blomster, som giver et roligt og afslappende miljø væk fra byens travlhed.