Opdateret 02.01.2023

Find håndplukkede, anmelderroste restauranter i København med restaurant-tjenesten Early Bird og få 1/3 skåret af prisen.

Der er rig mulighed for at nyde virkelig god mad, når man sætter sig til bords hos byens anmelderroste restauranter.
I København finder du gode restauranter med særdeles spændende og lækker mad på alt lige fra Michelin-anerkendte gourmetrestauranter til restauranter, der har taget de danske madanmeldere med storm.
De professionelle anmelderes rosende ord resulterer i stjerner og hjerter og fra folket selv, gives der veltilfredshed f.eks. gennem Trustpilot.

Med andre ord: København huser ægte anmelder-darlings, hvor alt går op i en højere enhed, hvad angår smag, service og æstetik. 

Madanmeldelser guider dig til byens bedste restauranter

I takt med at nye restauranter skyder op i det kulinariske landskab, er de professionelle mad-connoisseurs  restaurantanmeldelser en god guide til at finde frem til de eftertragtede og anmelderroste restauranter i København.

Med en ofte mere forfinet smagspalette og en faglig erfaring der overstiger de flestes, har anmelderne gode vilkår for at bedømme de nyeste restaurantskud på stammen og levere spændende anmeldelser til danskerne.
 

Find gode restauranter med Early Bird

Du finder et godt udbud af anmelderroste restauranter i København på earlybird.dk Vi har samlet en varieret håndfuld af de bedst bedømte og hyggeligste restauranter, hvor du endda får skåret 1/3 af prisen med Early Bird.

Se her hvilke restauranter du kan spise på i aften med 1/3 skåret af prisen! 
 

Restaurant The Olive, København K

Top 10 placering på TripAdvisor og anbefalet i Lonely Planets rejseguide.
Restaurant website

Den anmelderroste restaurant har mere end bare sikre smagshits på menukortet. 
I hjertet af Indre By, på Nørregade, bydes du indenfor i atmosfæriske rammer, der bl.a. understøttes af den hyggelige indretning. The Olive er en moderne restaurant, der har et romantisk vibe. Looket er rustikt med mørkt interiør, bindingværk, olivenfarvede murstensvægge og rå og detaljerede brædder, der dekorativt pryder væggene og baren. 

Læn dig afslappet tilbage i stolen og oplev en familiær og personlig servicering, der sørger for en uformel, hjemlig restaurantoplevelse.
 

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ THE OLIVE MED EARLY BIRD 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Bistro Lupa (@bistro_lupa)

Bistro Lupa, Østerbros blomstrende, grønne perle

Plantebaseret menu af tidl. Michelin kok får 6 store hjerter i Politiken og ligger top 3, Tripadvisor.
Restaurant website
4 stjerner i Berlingske

Spis moderne, ærlig bistromad - gourmanden kan flotte sig med grønne, nordiske retter met et twist - tilberedt af garvede, Michelin-erfarne kokke (tidl. Realis & Chateaux og Grand Tables Du Monde), og nyde et glas øko- og biodynamisk vin eller en dugfrisk Mikkeller øl. 

Drevet af en bæredygtig ideologi, inspireres, indkøbes og præpareres dagens menu ud fra dagfriske, lokale sæsonråvarer, bl.a. hjembragt på ladcyklen.

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ BISTRO LUPA MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Maple Casual Dining, København V

Top restaurant på TripAdvisor over bedste restauranter i København.
Restaurant website

Restaurant Maple indtager TripAdvisors førsteplads over bedst anmeldte restauranter i København, 2020. Sammen med søsterrestauranten, The Olive, der ligeledes markerer sig med en flot tredje plads, løfter restauranterne standarden for den københavnske madscene for rundthåndede køkkenfærdigheder. 

Der er nuancer af fransk og italiensk velsmag på tallerkenen, store portioner og omhyggelig servicering. Gæsteanmeldelserne taler for sig selv. 
 

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ MAPLE CASUAL DINING MED EARLY BIRD

 

Restaurant Lumskebugten, København K

Gastronomi med topkarakter - 5 stjerner & Michelin kok fra Restaurant Copenhague i Paris.
Restaurant website
5 stjerner i Berlingske

Erwin Lauterbach har tidligere styret slagets gang hos gourmetrestauranten, Lumskebugten, og sikret stjerneanmeldelser og en Michelin anbefaling senest i 2020.

I mere end 30 år har Lauterbach været trendsættende for madscenen i Danmark. I de kulinariske folkemunde er han dansk kogekunsts “Grand Old Man” - og Erwing har om nogen været foregangsmand for den gode nordiske madkultur.

I dag styres gourmetrestaurantens køkken af en tidligere Michelin kok, som efterlever og forstår om nogen Erwins tankegang, da køkkenchefen tidligere har kokkeret hos Erwins restaurant Saigon foruden Michelin restauranten, Restaurant Copenhaque i Paris.
 

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ LUMSKEBUGTEN MED EARLY BIRD 

 

Rebel, lækker mad hos den anmelderroste og Michelin anbefalede restaurant

Luksuriøs, fransk gourmetspise hos usnobbet, Michelin anbefalet bistro med også 5-stjerner.
Restaurant website
Michelin anbefaling 2022

I en charmerende 1700-tals ejendom på Store Kongensgade ligger den Michelin-anbefalede restaurant, Rebel. Her er stemningen er afslappet og kvaliteten holdes højt med velsmagende mad i kategorien Bistro Moderne.

Rebel ejes og drives af sommelier Natthee Søderlund Thungnoi, der bl.a. har fortid hos Michelin restauranten Kiin Kiin på Nørrebro. 

Rebel har gennem en længere årrække haft Bib Gourmand-status i Michelin Guiden, og er stadig anbefalet i den røde restaurant bibel. Desuden har både Berlingske og Politikens madanmeldere anerkendt Rebel og restaurantens appetitvækkende retter med 5 ud af 6 stjerner. 
 

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ REBEL MED EARLY BIRD

 

Meille, anmelderrost restaurant med Michelin anbefaling i København

Tidl. Noma & Geranium kok byder på 'affordable luxury' hos Michelin anbefalede Meille.
Restaurant website
5 stjerner i BerlingskeAnbefalet i Michelin Guiden

Ganske tæt på byens puls, men beliggende på den rolige, hyggelige Skt. Peders Stræde, finder du restaurant Meille. Her kan du se frem til afbalancerede, moderne gourmetretter af nordisk karakter med rustik kant - til aldeles favorable priser. 

Som sin søster-restaurant Mes har restaurant Meille kompetente og succesfulde familie'medlemmer'. Køkkenchef og ejer, Mads Rye Magnusson (tidl. Geranium), bringer de bæredygtige og sæsonbaserede råvarer af højeste kvalitet til bordet. 

Hos Meille spiser du retter, som kvitteres med stjerner i medierne og en anbefaling i Michelin Guiden.

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ MEILLE MED EARLY BIRD 

 

Famosi e Golosi, hyggelig og anmelderrost restaurant på Frederiksberg 

Autentisk italiener bringer Sardinien til Frederiksberg og får 4 stjerner i AOK og Politiken.
Restaurant website

På Rolighedsvej på Frederiksberg C finder man restaurant Famosi e Golosi: en ægte italiensk perle med lækker mad, god betjening og hyggelig, rustik indretning.

Menukortet præges af lækre, hjemmelavede specialiteter og signaturretter lavet på sæsonens bedste råvarer. Køkkenet hælder mest til det norditalienske med f.eks. osso buco og vitello tonnato på menuen, men med Walter Garaus sardinske rødder kommer man ikke uden om kulinarisk indflydelse fra den middelhavske ø.

Famosi e Golosi prises med 4 stjerner i både Politiken og AOK, der specielt fremhæver smag og atmosfære. Desuden blev restauranten optaget i White Guide 2016.
 

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ FAMOSI E GOLOSI MED EARLY BIRD 

 

Mes, Michelin anbefalet restaurant i København

5 stjerner til Mes & Mads Magnusson (tidl. Geranium & Noma).
Restaurant website
5 stjerner i Berlingske

I Mads Rye Magnussons (tidl. Noma og Geranium) lille personlige restaurant kreeres der ny-nordisk gourmet baseret på egne favoritter ud fra temaet “affordable luxury”. Dette manifesteres også i navnet “Mes”, der oversat fra fransk betyder “mine” og hentyder til det personlige præg. Her opereres med en 5-retters menu med jævnlig udskiftning. 

I ganske intime og hyggelige rammer kan du lade dig forkæle af velsmagende gourmet uden at skulle spendere en formue! 

Ejeren af Mes, Mads Rye Magnusson, har tidligere gjort karriere på de ypperlige gourmetrestauranter Falsled Kro og Geranium. Mes er særdeles anmelderrost og er foruden en Michelin-anbefaling også blevet hyldet med 5 stjerner i Berlingske. 
 

 SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ MES MED EARLY BIRD 

 

 

Anmelderroste restauranter

Mange aviser har faste anmeldere til at vurdere alt fra kunst, musik og mad. Det er forankret dybt i os, at vi ønsker andres blåstempling af noget, før vi selv kaster penge, tid og energi i en oplevelse. 

Restaurantoplevelser er ingen undtagelse. Selvom en gastronomisk oplevelse er ganske subjektiv, giver mange anmeldelser et godt praj om kvaliteten på den pågældende restaurant. Andre gange er hæderlige restauranter ofre for én uheldig dag, der tilfældigvis fandt sted samtidig med et anmelderbesøg. Man kan derfor ikke altid vide sig sikker på en anmelders dom; men de fleste af os sætter dog i overvejende grad vores lid til de kyndige anmeldere. 

Professionelle restaurant-anmeldelser

Blandt de populære anmeldelsessider, som københavnerne ofte lader sig influere af, når der skal inviteres på dejlig middag, er Politikens anmeldelser, Berlingskes anmeldelser og Børsens anmeldelser. 

Hvis vi skal et trin op ad anmelderrangstigen kan den verdensomspændende Michelin-guide hjælpe med at udpege klodens allerbedste restauranter. I 2020 blev Danmark tildelt hele 35 stjerner fordelt på 28 restauranter, heraf 16 i København

Når gæsterne selv bedømmer: Trustpilot og TripAdvisor

Andre gæsters egne vurderinger kan også blive afgørende for valget af spiseoplevelse. Ofte kan det virke mere relaterbart at læse om restaurantoplevelser fra personer som hverken er uddannet i gastronomiens fag eller har hyper-opmærksomme sanser. 

Nogle af de populære platforme hvor vi finder anmeldelser fra andre gæster er eksempelvis Trustpilot, der er en af verdens mest indflydelsesrige anmelderplatforme, og TripAdvisor, som især er gavnlig når man er ude og rejse og ikke aner, hvor man kan finde gode kulinariske oplevelser. 

Byens Bedste: fagfolkenes og folkets dom

Berlingske uddeler hvert år "byens bedste" fordelt på flere forskellige kategorier. Denne prisuddeling er en blanding af en garvet fagjury og folkets nomineringer i diverse kategorier. På denne måde bliver det en kombination af gæsternes ryst og de kyndige madanmeldere, der finder frem til Københavns allerbedste restauranter, barer, take-away, street-food, bagerier og så videre. Derfor er det også altid en stor ære at modtage prisen blandt de mange nominerede, da man dermed ved, at man tilfredsstiller gæster såvel som madanmeldere. 

Leder du efter flere af de hyggeligste restauranter i København?

Hos Early Bird er vi stolte af at kunne præsentere et bredt udvalg af restauranter, der hver har sit særpræg, som giver dig en spiseoplevelse med gode minder.

Er du lækkersulten efter retter fra et bestemt land eller køkken, kan du finde inspiration gennem vores guides til de mange forskellige køkkener i København her: