Testing

The Barbershop Bar

Gemt inde bag barbersalonen finder du den cool 'speak easy' bar

The Barbershop Bar

Indre By

Gemt inde bag barbersalonen finder du den cool 'speak easy' bar

Barbershop Bar byder dig velkommen til 1920'ernes forbudstid i USA, hvor salg af alkohol var forbudt, og barerne derfor gemte sig bag forretningsfacader som skræddere, mekanikere, urmagere og i dette tilfælde en frisørsalon, som en legitim overflade til en mindre legitim detailhandel af bootleggers sprit. Som det var i 1920'ernes USA så er whisky den primære drik på i The Barbershop Bar. Det er den vigtigste ingrediens i de fleste af deres cocktails, der serveres både serveres 'straight' og i forskellige cocktail variationer, som fx. 4 varianter af old fashioned, som er en specialitet og kronjuvel i baren. Derudover er der house specials, hvor du blandt andet kan smage på ’Al Capone’s mistress’, ’smoking barrel’ og andre cocktails i forbudstidens ånd. I dagstimerne kan du således få en klassisk klip, trimning eller barbering i barbershoppen, hvor der i baglokalet er indrettet cocktailbar i autentiske lokaler. Interiør og materialerne fra The Barbershop går igen i den bagvedliggende bar, men atmosfæren i baren er mere af tilbagelænet og intim med behagelige sofaer og dæmpet belysning. Besøg The Barbershop Bar og oplev en ægte forbudsbar midt i Indre By.

Se vores guides Cocktailbarer København - 10 suveræne "value for money" cocktailbarer!