Inferno gemmer sig under Istedgade og føles som et lille åndehul for nysgerrige nattelivselskere. Baren er inspireret af undergrundsscener i storbyer som Tokyo og Berlin, uden at miste den københavnske varme.
Stemningen er rå og afslappet med elektronisk musik i baggrunden og en lydstyrke, der giver plads til både beats og gode samtaler.
De blottede murstensvægge og barens industrielle udtryk i rustfrit stål, stilren grå og viroc skaber en cool, underspillet ramme, som blødes op af planter, evighedsbuketter og levende lys.
Hos Inferno handler cocktails om leg, nysgerrighed og eksperimenter. Her arbejdes der med husfermenteringer, lokale råvarer og smage, der udfordrer det velkendte.
Du kan også opleve barens hjemmebyggede cocktailprinter, som genererer en helt unik drink hver gang. Uanset hvad du vælger, er ingen aftener (eller glas) ens.
Ud over cocktails finder du et stærkt udvalg af specialøl fra Gamma brewery.
Du kan nemt blive hængende til de sene timer, for baren holder åbent til ud på natten i weekenden.
Istedgade 36, København V
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS