Opdateret 26.01.2024

Find håndplukkede indiske restauranter i København med restaurant-tjenesten Early Bird og få 1/3 skåret af prisen.

Københavnerne er vilde med det indiske køkken. Antallet af indiske restauranter i København er derfor kun steget de seneste år. Kombinationen af det cremede og krydrede gør indiske retter til en smagsmæssig eksplosion. Dertil er den indiske madkultur ovenikøbet ganske sund, da hovedparten af det indiske køkken er vegetarisk i sin grundform. Dog har de fleste indiske restauranter i København tilpasset de traditionelle retter, så de også kan fås i kødorienterede varianter. 
 

Du finder også et udbud af indiske restauranter i København hos Early Bird. Vi har samlet et par af de bedste og mest populære indiske restauranter i København, hvor du får skåret 1/3 af prisen med Early Bird.

Se her hvilke indiske restauranter i København, du kan spise på i aften med 1/3 skåret af prisen!

 

Restaurant Zahida, København

Moderne, japanske smagshits - autentisk gastropub oplevelse i bedste Izakaya-stil.
Restaurant website
Anmeldelse i Politiken
Anmeldelse på TripAdvisor
Anmeldelse på TripAdvisor

Zahida indtager 1. pladsen som værende Københavns bedst anmeldte, indiske restaurant ud af 54 mulige på Tripadvisor. Denne indiske perle er byder på traditionelle indiske retter med konstellationer fra både nord og syd. Dertil har en portion pakistansk krydring og et par familieopskrifter sneget sig ind på menukortet, som hitter blandt gæsterne.

Få en på opleveren og besøg den populære, indiske restaurant i indre by. Det er ikke kun menukortet, der har fine finesser. Som et indisk eventyr sidder du under et blomsterhav, blandt palmer og azurblå farver, spejle og guld pryder omgivelserne rundt om dig. 
 

SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ ZAHIDA MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Rasoi, København

Moderne, japanske smagshits - autentisk gastropub oplevelse i bedste Izakaya-stil.
Restaurant website
Anmeldelse i Politiken
Anmeldelse på TripAdvisor
Anmeldelse på TripAdvisor

Under det imponerende boligkompleks, VM-Bjerget, i Verestad i København finder du en spændende indisk restaurant. Her er sorte, stilrene borde og en bardisk bygget af rå træplanker. På væggene hænger sorthvide stemningsbilleder fra hjemlandet.

Spisekortet rummer talrige indiske klassikere, og køkkenchefen blander selv krydderierne, så der både er noget for både chilielskere og gæster med sartere smagsløg. Restaurant Rasoi har desuden i samarbejde med en sommelier sørget for et vinkort, der kan matche de krydrede retter.
Med bordet fyldt af dampende skåle og kølige drikkevarer kan du flittigt dyppe dit naan-brød i currien, køle tungen med en mundfuld yoghurt-raita og drømme dig væk til Delhis travle gader.

SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ RASOI MED EARLY BIRD

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Restaurant Guru (@guru.dk)

Restaurant Guru, København

Indiens autentiske varme og kraftfulde smage giver 4 stjerner i JP.
Restaurant website

Guru er ekspert udi indisk gastronomi. Tag på eventyr og lad dine sanser få frit løb. Bliv forført af eksotiske krydderiblandinger, varme og krydrede dufte, der vækker appetitten, og lad de autentiske rammer tage dig en tur til varmere himmelstrøj. Skyl herlighederne ned med en mango lassi eller en af Gurus læskende cocktails. 

Guru er den ældste indiske restaurant i Norden, og har inviteret københavnerne på indiske specialiteter i mere end 40 år. 
Menukortet byder på traditionelle indiske retter og varme krydderier. Prøv de sprøde pappadams, krydrede chips, med hjemmelavet chutney. Eller sæt tænderne i en ægte klassiker; Chicken Tikka Masala.

SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ GURU MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Bindia, København

Veltillavede og smagfulde indiske retter med 30-60% økologi.
Restaurant website

Et par minutters gang fra Trianglen på Østerbro finder du en en økologisk-orienteret, autentisk, indisk restaurant. Navnet er Restaurant Bindia, hvor du er sikret en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige.

Hos Restaurant Bindia lægges der en ære i de klassiske, indiske madtraditioner - fra både det nordlige og sydlige Indien. Retterne laves fra grunden, og der lægges vægt på brugen af bæredygtige, friske råvarer og krydderier. Bindia har derfor udmærket sig til Det Økologiske Spisemærke, da op mod 60% af alle deres ingredienser er økologiske - og det smages. Butter chicken, tandoori seekh kebab, papadums og lamme-biryani smager af mere hos Bindia. 

SE MERE HER

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ BINDIA MED EARLY BIRD 

 

Et af verdens ældste fusionskøkkener

Det indiske køkken afspejler landets varierede klimazoner og det indiske samfunds mangfoldighed. Landets spiseregler følger regionale og religiøse forskelle. Hinduistiske skrifter fordømmer f.eks. slagtning af køer, hvorfor brug af oksekød iblandt hinduer er forbudt at anvende i madlavning. Buddhister og jainister er strengt vegetarer. For brahmankasterne er det strengt forbudt at indtage mad tilberedt af personer fra en lavere kaste end dem selv. I området omkring Goa bor en del kristne indere, og de spiser gerne kød. Man kan derfor godt få serveret oksekød i karry i dette gigantiske land, selv om hovedparten af inderne betragter køer som hellige og derfor i sagens natur ikke spiser dem. 

Derudover er de indiske madtraditioner præget landets fortid: talrige udenlandske invasioner, handelsforbindelser og kolonialisme har bragt nye fødevarer og madtraditioner til Indien. Kartoffelen er for eksempel en almindelig integreret del af det indiske køkken i dag, men kom oprindeligt til Indien med portugisiske imperialister. De nordindiske delstater er tilsvarende præget af Mellemøstlige køkkentraditioner, især ‘tørre’ retter bagt i tandoor. Som modsætning hertil er Sydindiens køkken i højere grad karakteriseret af ‘våde’ retter - ofte dampede eller kogte og tilført kokosmælk, med inspiration fra det bl.a. det kinesiske og malaysiske køkken. Indisk mad der derfor som udgangspunkt er meget sund samtidig med, at den er meget varieret. 

Det indiske køkken har dog også tilsvarende påvirket kolonistiske nationer og handelspartnere. Bl.a. har handlen med krydderier imellem Europa og Indien ført til, at det indiske køkken har spredt sig til Sydøstasien, De Britiske Øer og Caribien. Det skyldes, at de europæiske samarbejdspartnere videreforhandlede krydderierne som led i deres opdagelsesrejse og kolonisering af nye, fjerne nationer. Derudover har indisk migration bidraget til at sprede de indiske, kulinariske madtraditioner til resten af verden. 

Der er dog visse fællestræk ved det indiske køkken. Brugen af ris, atta (goft mel) og bælgfrugter går på tværs af regioner og religiøse overbevisninger. Inderne er også fan af krydderier i deres madlavning. Mange krydderier. Ingredienser såsom chili, sorte sennepskorn, spidskommen, gurkemeje, bukkehorn, safran, ingefær, koriander, kardemomme, karry, kanel, kokos og muskatnød er grundelementer i de fleste indiske retter. Som tommelfingerregel bliver retterne stærkere og stærkere, jo nærmere du kommer Sydindiens køkkenvaner. Mange indiske familier blander desuden selv krydderierne og blandingsforholdet bevares som en absolut hemmelighed. Dog indgår typisk: bukkehornsfrø, muskatnød, spidskommen, laurbærblade, allehånde, safran, kardemomme, kanel, koriander, nellike, anis, sort peber, hvid peber, ingefær, hvidløg og sennep. Det bedste resultat opnås, hvis man brænder karryen af i fedtstof inden brug.

Indiske desserter er desuden noget helt for sig selv. De er ofte fremstillet af sukker, mælk og kondenseret mælk, alt imens de resterende ingredienser varierer fra område til område. Ofte indgår nødder, dadler og abrikoser, foruden søde frugter såsom mango og banan. Hertil kommer den famøse, yoghurt-baserede lassi-drik, som findes i stort set alle dele af Indien - og nu også på de danske menukort. Den er traditionelt set aromatiseret med malet, ristet spidskommen, men er ofte nedtonet i skandinavisk kontekst. 

Traditionelt set bliver måltider i Indien indtaget siddende på pudder på gulvet. Maden spises med fingrene. I Sydindien anvendes bananblade til at servere på. Mødet med andre kulturer har dog ændret de traditionelle spiseetiketter i store del af Indien. Skeer og gafler fra f.eks. fundet vej til den anglo-indiske middelklasse. 

Indien - og det indiske køkken - er derfor i stadig udvikling i mødet med andre kulturer. De indiske madtraditioner er således blevet formet over mere end 5.000 år - som et af verdens ældste fusionskøkkener.

 

Er du lækkersulten efter retter fra et bestemt land eller køkken, kan du finde inspiration gennem vores guides til de mange forskellige køkkener i København her:

Italienske restauranter i København

Franske restauranter i København

Sushi-restauranter i København

Tapas & spanske restauranter i København

Steakhouses i København

Asiatiske spisesteder i København

Dansk/nordiske restauranter i København

Japanske restauranter i København

Thai restauranter i København

Michelin restaurant i København