Blot et stenkast fra Kongens Nytorv, i et af Københavns ældste byhuse fra 1689, ligger Restaurant Grønnegade. I mere end 45 år har restauranten budt gæster indenfor til en kulinarisk madoplevelse i hyggelige rammer med et romantisk fin-dining vibe, der er til glæde for det voksne selskab uden børn.
De historiske lokaler har gennemgået en stor renovering fra gulv til loft, men den gamle ånd - varm og afslappet atmosfære - er stadig at finde og mærke på Grønnegade.
Klassisk gourmet, dedikeret service og stemningsfulde, historiske rammer er bare nogle af de kendetegn, som gør restaurant Grønnegade til en populær og eftertragtet perle på den københavnske restaurantscene.
Restauranten har flere stamgæster, flotte gæsteanmeldelser og flere udmærkelses certifikater på Tripadvisor, som tiltrækker gæster fra nær og fjern til at smage på de gastronomiske herligheder.
"Maden var fantastisk og betjeningen ligeså. En oplevelse ud over det sædvanlige i skønne omgivelser”
"Restauranten er en dejlig kombination af en afslappet atmosfære og kompromisløs gastronomisk kvalitet”
"Min mand og jeg er kommet der i gennem de sidste 6-7 år og hver gang er det en kæmpe gourmet oplevelse”
Du finder altid et godt udvalg af frisk fisk og skaldyr samt møre og saftige udskæringer på menukortet. Udover klassiske og raffinerede a la carte retter, tilbyder Restaurant Grønnegade menuer med henholdsvis 4 og 5 retter.
Køkkenet er inspireret af det moderne dansk-franske køkken, hvor retter og udtryk dikteres af sæsonbetonede, lokale råvarer af høj kvalitet.
Grønnegade 39, København K
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS