Med unik beliggenhed ned til Havnevigen på Islands Brygge, ligger de lokales favorit - Cafe Nöah. Her får du en formidabel, maritim udsigt over det klare blå vand i havnen med arkitektonisk fornemt nybyggeri i baggrunden.
Fra første parket kan det charmerende havnemiljø, de smagsfriske anretninger og solens lune stråler nydes. Med runde borde og elegante fletstole, kan tankerne let ledes i retning af en parisisk fortovscafé i mere idylliske og rolige rammer væk fra byen.
På TripAdvisor anmelder et par gæster følgende:
"Fantastisk café. Virkelig et besøg værd. Alt fra maden til beliggenheden og indretningen er i top"
"Super velsmagende, personalet søde og imødekommende, og beliggenheden er jo helt fantastisk"
“… Bestemt et besøg værd. God betjening og hyggelig atmosfære. Okay prisniveau”
Køkkenet er internationalt med et nordisk twist. Prøv husets charcuteri, der indeholder afbalancerede lækkerier fra både middelhavskøkkenet og det nordiske.
Sæt tænderne i en fyldig, snasket signaturburger, en frisk, sprød salat eller en skøn risottoret eller moules frites. Alle retter er gennemgående baseret på friske råvare, gerne økologiske og kan nydes i uformelle, nærværende rammer.
Viggo Kampmanns Plads 5, København S
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS