Restaurant Maven ligger i bugen af Nikolaj Kirke, midt i Københavns gamle middelalderby og helt tæt på byens puls.
Navnet Maven er lånt fra pladsens gamle øgenavn fra 1800-tallet, hvor området var hjemsted for slagterboderne og kendt som byens “mave”. De blodige spor er for længst væk, men den jordnære, uformelle charme lever videre i dag som et levende spisested med varme og personlighed.
Hos Maven er køkkenet klassisk og ligetil med rødder i det dansk-franske køkken. Her arbejdes der med gode råvarer, solidt håndværk og smag, der står klart og rent på tallerkenen.
Menuen ledsages af et velvalgt udvalg af vine og øl.
De rummelige, lyse lokaler, føles trods kirkens imponerende arkitektur, både hyggelige og intime.
Berlingskes anmelder Søren Jacobsen Damm belønner med 4 stjerner og skriver: “Det er svært at finde et spisested med en mere central og optimal beliggenhed end ærkekøbenhavnske Restaurant Maven, hvor man spiser godt”
Nikolaj Plads 10, København K
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS