Hos BrewPub har de samlet passionen for øl og den kulinariske verden under ét tag. I deres eget mikrobryggeri bliver der flittigt brygget velsmagende øl af alle stilarter fra hele verden.
Brygmester og køkkenchef er i tæt dialog, og menuen sammensættes således på baggrund af øl-udvalget samt sæsonens råvarer. Herved sikres en harmonisk menu, der skaber en fuldendt helhedsoplevelse med øl og gastronomi i symbiotisk samspil.
Køkkenet dyrker de danske noter med karaktertræk fra det franske køkken. Samtidig indgår øllen også på innovativ vis i madlavningen, eksempelvis i form af ølbraiseret svineskæber eller øl-iscremé. Maden er tilberedt fra bunden, og det gedigne kokkehåndværk giver glade maver og gæsteanbefalinger på TripAdvisor:
“Maden er lækker - og som navnet antyder har de et stort udvalg af øl”
“Godt udvalg af velsmagende øl. Hyggeligt gårdmiljø. Kan bestemt anbefales”
"God restaurant med god betjening og dejligt hjemmebrygget øl og hjemmelavet mad"
BrewPub er beliggende i en historisk bygning fra det 17. århundrede et stenkast fra Rådhuspladsen, og er klassisk indrettet med hyggelig belysning og behageligt møblement.
I den stemningsfulde gårdhave er der også mulighed for at nyde maden og den læskende øl, når solen luner i sommermånederne.
Vestergade 29, København K
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS