"UKURANT" betyder ikke som alle de andre, og det er præcis pointen med restauranten: at gå deres egne veje og være kreative men ukomplicerede.
Maden skabes over åben ild, kul og træfyret grill. Omkring 60–70 % af menuen har været forbi grillen, hvilket giver retterne en dyb og ærlig smag. Filosofien er enkel: Få elementer, tydelige smage og råvarer i absolut topklasse.
Køkkenet trækker tråde til Middelhavet, særligt Frankrig, Italien og Spanien. Bag baren og komfuret står makkerparret Jesper og Frederik, der supplerer hinanden perfekt.
Jesper bringer sin erfaring fra det franske Michelin-køkken i spil med fokus på dybe saucer og perfekt tilberedte udskæringer, mens Frederik mestrer finurlig håndlavet pasta, finesserige desserter og grillet fisk.
Vinkortet er håndplukket fra mindre sydeuropæiske producenter, der matcher den rustikke mad.
Stemningen er uformel og rummelig uanset anledning til jeres besøg, så I kan samles om det gode måltid i gennemførte, skæve og hyggelige rammer.
Mejlgade 14, Århus C
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS