Med afsæt i solide italienske traditioner, spredes madglæde i et lille skævt bindingsværkshus.
Skiftende tavleretter, antipasti, få nørdede pizzaer og pasta kendetegner det nye Magstræde 16, hvor håndværk, prima råvarer og sæsonens guld er i fokus. Dét er nærværende mad.
Pizzaerne i kortet er få, men i den grad nørdet ind til kernen.
Nyd ægte madglæde i uformelle rammer i en af Københavns ældste stræder, Magstræde. Beliggende på den brostensbelagte gade med charmerende, skæve og historiske bindingsværksbygninger, der kan dateres tilbage til 1520'erne, er restauranten som taget ud af et postkort.
Træd indenfor og nyd dufte og tilbagelænet hygge, der strækker sig over to etager. Stilen er enkel, rustik og blander tidens moderne industrielle look med levende lys, træ og bindingsværk.
Magstræde er den lille gemte Italiener, du fandt på din ferie med varmere himmelstrøg - lige her i din københavnske baghave.
Med en glødende kærlighed til italiensk kultur og livsstil, og i særdeleshed passionen for italiensk gastronomi, har Italien også en helt særlig plads i vinkortet.
Magstræde 16, København K
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS