L'øst har lagt hjerte og omtanke i menuen og gør bæredygtighed til en kulinarisk kunstform. De prioriterer friske, økologiske ingredienser fra danske leverandører, har dyb respekt for naturen, nærmiljøet og har det bronze-certificerede økologiske spisemærke.
De tager madlavning alvorligt og med stor faglig stolthed. Hver ret er en oplevelse, nøje sammensat og kreativt fortolket, som du kan spise med god samvittighed.
Fokus er fisk, skaldyr og grøntsager. Spis sæsonretter med flotte detaljer og som udfordrer dine smagsløg.
Smag Aarhus' anmelder fik benene slået væk under sig efter den gode dessertoplevelse. Men det er ikke kun maden, der trækker folk til restaurant L'øst og anmeldes godt. Også atmosfæren og det dedikerede team vinder gæsternes anbefaling.
"Fantastisk oplevelse. Fantastisk mad inklusive brød, meget elegant, flot og høflig service... meget professionel alt i alt."
“Rigtig hyggelig stemning.”
“Meget venlig og professionel betjening.”
L'øst er både kulinarisk og visuelt tiltalende. De har indrettet sig ud fra en moderne trend med rå New Yorker murstensvægge og et åbent køkken. Følg med i kokkenes præstationer, nyd den gode stemning og stilrene indretning med mørke trægulve, sorte møbler og søjler som rumdelere.
Du finder restaurant L'øst indenfor i Hotel Scandic, på venstre hånd fra indgangen.
Østergade 10, Aarhus
Copyright © 2026 earlybird.dk ApS