Restauranter Østerbro - 5 suveræne "value for money" restauranter!

 

Leder du efter gode og prisvenlige restauranter på Østerbro? Restaurant-tjenesten Early Bird guider dig til håndplukkede populære restauranter på Østerbro. Du får tilmed altid 1/3 skåret af prisen, når du booker bord via EarlyBird.dk

Læs mere om Early Bird konceptet her

Østerbro er et af de mest attraktive områder i København med grønne åndehuller, brede boulevarder og rolig atmosfære.

Østerbro er hjem for børnefamilier, mondæne seniorer og velhavende par, som residere fra historiske villaer og herskabelige lejligheder på indre Østerbro til nybyggeri med havudsigt i Nordhavn. Besøgende fra nær og fjern bliver draget af Østerbros maritime seværdigheder og spirende oaser. Østerbro huser nemlig nogle af Københavns største turistmagneter, Den Lille Havfrue, Kastellet, Svanemøllestrand og Fælledparken.

Når vejret tillader det, stimler københavnerne og andre valfartende ud og nyder bydelen på bedste facon. Østerbro er ideel til at nyde et kærkomment solstrejf ved at spadsere en tur langs langelinje, sidde på en af Østerbros mange caféer med udendørsservering eller samles med venner og familie til boldspil i Københavns største park.

I den pæne bydel kan du også opleve kulinariske præstationer fra delikatesseforretninger til Michelin udmærkede restauranter. På Østerbro træffer du eksempelvis den eneste 3-stjernede Michelin restaurant i Danmark, Geranium, Kiin Kiins vegetariske lillesøster Veve, og den grønne restaurant Gro Spiseri, med egen tagfarm på toppen af Nellemannhuset.

Se de populære Østerbro restauranter - hvor du kan spise med 1/3 skåret af prisen i aften!

Apropos kulinariske præstationer, finder du også adskillige restauranter på Østerbro hos Early Bird. Vi har samlet en varieret håndfuld af de bedste og mest populære restauranter på Østerbro, hvor du med Early Bird får skåret 1/3 af prisen.

Restaurant L’Imperatore, Østerbro

I hjertet af Østerbro, på hjørnet af Olufsvej - mellem Trianglen og Brumleby - finder du den siciliansk inspirerede restaurant L’imperatore. Her kan man mæske sig i sicilianske specialiteter og se frem til gennemgående kredsen om maden og råvarerne, som eksempelvis udtrykkes ved, at pastaen er hjemmelavet, brødet friskbagt og al frugt og grønt økologisk.

Den italienske køkkenchef, Armando Di Raffaele, er opflasket med restaurantbranchen, da han som ung arbejdede i sin fars restaurant på Sicilien. Med restaurantblod i årene, har han fagre forudsætninger for at drive L’Imperatore på Østerbro i dag. Tidligere har Armando svunget dirigentstokken i en restaurant af samme navn i den norditalienske by Bolzano. Her åbnede han Ristorante L’Imperatore i et hus, hvor Kejser Joseph engang har resideret. I 2016 skiftede Armando Bolzano ud med Østerbro, og berigede København med Siciliensk gastronomi.

L’imperatore betyder ’kejser’ på italiensk og lever ifølge Berlingskes anmelder op til det prætentiøse navn, da han udnævner restauranten til "Kejseren af Olufsvej" og kvitterer med 4 stjerner.

 

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ L'IMPERATORE MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Det Simrer, Østerbro

Som navnet indikerer, simrer maden på Melchiors Plads 3 på Østerbro. Her får du serveret velkendt og hjemmelig slow-food med fokus på økologi og bæredygtighed. Det smagsfulde comfort-food bærer præg af omhyggelig kælen og kærlighed til råvarerne. Kvalitet og økologi er i højsædet hos restaurant Det Simrer, og der bestræbes altid på arbejde med økologiske og biodynamiske råvarer fra lokale og nationale leverandører, i det omfang det er muligt.

Herudover bidrager Det Simrer også til miljøet, hvilket afspejles i en række kreative tiltag, der bl.a. skal reducere madspild og spare på el og vand - f.eks. ved fermentering af specialiteter. De læskende varer består bl.a. af et stort udvalg af kvalitetsøl, herunder øl uden E-numre, konserveringsmidler eller andre tilsætningsstoffer. Dog er der også mulighed for at nyde et glas vin, hvis man er mere til velafbalancerede druer.

 

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ DET SIMRER MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Bindia, Østerbro

Blot et stenkast fra Trianglen på Østerbro finder du et lille stykke af Indien, restaurant Bindia. Bindia refererer til din lille karakteristiske prik, som pryder kvindernes pander i det traditionelle Indien, som et symbol på kærlighed. Restauranten formår i høj grad at viderebringe kærligheden til det indiske køkken, med deres autentiske og særdeles smagfulde retter, baseret på kraftfulde krydderiblandinger og eksotiske ingredienser.

Du kan nyde de påskønnede indiske klassikere såsom butter chicken, tandoori seekh kebab og papadums, men du kan også udvide din kulinariske horisont med mindre velkendte indiske retter. I mødet med de karismatiske smage og aromaer, glemmer man et øjeblik man sidder midt på Østerbro og ikke i New Delhi i Indien. I øvrigt udmærkes Bindia med Det Økologiske Spisemærke, der gives til spisesteder med 30-60% økologiske råvarer.

 

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ BINDIA MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Dag H, Østerbro

Lige for enden af søerne, på Lille Triangel, finder du restaurant Dag H. Restauranten er opkaldt efter restaurantens lokation på Dag Hammerskjôlds Allé på Østerbro. Det er en uformel restaurant og café med god stemning og hyggelig atmosfære. Menuen bliver jævnligt opdateret, men du kan altid nyde favoritter som burgers, husmandskost eller finere retter fra aftenkortet.

I de solrige sommermåneder er Restaurant Dag H en af Østerbros mest populære oaser, med deres store terrasse, som sædvanligvis er pakfuld fra morgen til aften. I de kolde vinterstunder bliver der tændt op i pejsen, som spreder varme og hygge.

 

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ DAG H MED EARLY BIRD 

 

Restaurant Le Coq en Pâte, Østerbro

Le Coq en Pâte er en lille, intim, ærkefransk bistro på Østerbro, som serverer autentisk fransk mad, med et nutidigt touch. ’Comme un Coq en Patê’ er et ældre fransk udtryk, som betyder at bliver forkælet og leve uden bekymringer. Ambitionen er, at gæsten skal sidde tilbage med denne følelse, når de besøger Le Coq en Pâte. 

Restaurantens kokke og skabere, Andrei og Frederic, skaber en tilstedeværende stemning, ved skiftevis bag komfuret i køkkenet og ude i restauranten og byde gæsterne velkommen og dele oplevelsen med dem. Den franske bistro-mad kan nydes akkopagneret af et udvalg af hovedsagligt franske druer, men der er også veludvalgte vine fra andre lande. 

FÅ 1/3 SKÅRET AF PRISEN PÅ LE COQ EN PÂTE MED EARLY BIRD 

Leder du efter gode spisesteder i Indre By? Se hvor du kan spise med 1/3 skåret af prisen her!

early bird instagram

Del din oplevelse på Instagram

#earlybirddk       @earlybirddk

dont remove this